Dåb & navngivning

I Sønderjylland skal et barn være navngivet før det kan blive døbt. Navngivning sker ved kommunen inden barnet er 6 mdr.
Både børn og voksne kan døbes.

Skal et barn døbes skal man finde mellem 2 og 5 faddere. Man plejer at kalde den der bærer barnet og svarer for barnet for gudmor eller gudfar. Faddere skal være døbt med en kristne dåb og være over konfirmationsalderen.

Ved voksendåb skal man finde 2 vidner, begge skal være døbt med den kristne dåb og være over konfirmationsalderen.
Dåb anmeldes til præsten i god tid før dåben skal finde sted.
Dåbsbarnets cpr. nummer oplyses samt navne og adresser på faddere.

▪ Læs om dåben på folkekirken.dk
▪ Læs om dåbens betydning på kristendom.dk
▪ Familiestyrelsens liste over godkendte navne